Af Morten Thorøe
Det var en trist men ikke helt uventet nyhed, at Uffe Ellemann-Jensen er død. Uffe definerede mit politiske ståsted i slutningen af 80-erne, hvor hans internationale udsyn og europæiske tilgang ramte mig lige i hjertet. Et hjerte der nok var liberalt i forvejen, men som også fik et internationalt twist, som har ligget dybt i mig siden da. Efter at var blevet opvakt af Uffe kastede jeg mig ud i en årrække med ungdomspolitik, valgkampe og arbejde i både Folketinget og Europa-Parlamentet. Det bragte mange store oplevelser, sejre og nederlag med sig. Og ikke mindst mange gode venskaber, som den dag i dag stadig betyder meget for mig. Så Uffe betød meget for hvilken vej mit liv har taget. Og han betød også meget for mange andre. I hans parti, i Danmark og i Europa. Det har jeg især set på det seneste, hvor jeg på mine rejser i baltikum har oplevet at Uffe var elsket og respekteret for hans kamp for, at de 3 baltiske lande skulle have deres frihed fra Sovjetunionen. Det har balterne aldrig glemt Uffe for. Og det bør vi andre heller ikke. For Uffe kæmpede for noget universelt: Frihed, demokrati og fredelig europæisk sameksistens. Det var ikke en selvfølge i Uffes Europa - og det er desværre heller ikke en selvfølge i dagens eller fremtidens Europa. Det håber jeg bliver Uffe Ellemann-Jensens største arv: At vi i Danmark altid vil kæmpe for frihed, demokrati og Europa. Æret været Uffe Ellemann-Jensens minde!
